Hotel Odeon er en oase i den pulserende midtbys hyggelige H.C. Andersen Kvarter – tæt på shopping, seværdigheder, restauranter og blot et stenkast fra kongres- og kulturhuset ODEON samt det store, helt nye museum og oplevelsesattraktionen H.C. Andersens Hus.
Vi forener internationale standarder med det bedste fra Fyn i en varm og rolig atmosfære, som inviterer til afslapning og fordybelse.
Velkommen til Hotel Odeon!
Hos Hotel Odeon skaber vi rammerne for gode ophold og meningsfulde møder mellem mennesker. Midt i Odense tilbyder vi et frirum, hvor byens liv og energi møder ro, gæstfrihed og nærvær.
Vi tror på, at de små detaljer gør den store forskel. Et varmt velkommen, et ægte smil, en morgenmad lavet med omtanke eller en anbefaling til byen fra én, der kender den. Det er her, gæstfriheden kommer til udtryk.
Vi ønsker, at vores gæster føler sig hjemme hos os, uanset om de besøger Odense for første gang, er på forretningsrejse eller vender tilbage som en god bekendt.
Vi ønsker at være det hotel i Odense, som gæster anbefaler til andre og glæder sig til at vende tilbage til.
På Hotel Odeon vil vi være kendt for vores nærværende værtskab, vores høje kvalitet og vores tætte forbindelse til byen omkring os. Vi vil skabe oplevelser, der bliver husket, fordi oplevelserne er personlige, oprigtige og fulde af omtanke.
Vi tror på, at et godt hotel ikke kun handler om værelser og faciliteter. Det handler om mennesker, relationer og den følelse, man tager med sig videre, når opholdet er slut.
Vores værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør. De guider os i mødet med vores gæster, kolleger og samarbejdspartnere og er med til at skabe den særlige atmosfære, som kendetegner os på Hotel Odeon.
Vi ser mennesket foran os. Vi lytter, er opmærksomme og møder både gæster og kolleger med varme og oprigtig interesse. Hos os skal alle opleve at der er tid til dem. Vi prioriterer vores kollegers trivsel højt, fordi vi ved, at glade medarbejdere skaber de bedste gæsteoplevelser. Deres engagement, ansvarsfølelse og ekstraordinære ejerskab er med til at gøre en forskel hver eneste dag.
Vi gør os umage for hinanden, for vores gæster og for verden omkring os. Ordentlighed kommer til udtryk i de valg vi træffer, i den service, vi leverer, og i den måde, vi driver hotellet på.
Vi tager ansvar, holder vores aftaler og behandler mennesker, omgivelser og opgaver med respekt. Vi rydder op efter os selv, hjælper hinanden og gør det rigtige, også når ingen ser det.
Vi tror på kvalitet, man kan mærke. I oplevelsen, i detaljerne og i den faglige stolthed, vi bringer ind i vores arbejde hver dag.
Vi er stolte af vores hotel, vores kolleger og den oplevelse, vi skaber for vores gæster. Vi tager ansvar, hjælper hinanden og gør os umage, også med de små ting. For os handler stolthed om at tage ejerskab, bidrage til fællesskabet og efterlade tingene lidt bedre, end vi fandt dem.
Hotel Odeon er et sted, hvor mennesker mødes. Derfor værner vi om fællesskabet og de relationer, der opstår mellem gæster, kolleger, samarbejdspartnere og lokalsamfundet. Vi lykkes bedst, når vi løfter i flok.
Vi er åbne overfor nye idéer og nye måder at gøre tingene på. Vi udvikler os løbende, lærer af vores erfaringer og stræber altid efter at skabe endnu bedre oplevelser for dem, der besøger os. Derfor er vores gæsters feedback et af vores vigtigste redskaber i arbejdet med at udvikle og forbedre oplevelsen hos os.
Vi er stolte af vores by og vores lokale forankring. Derfor samarbejder vi med lokale producenter, kulturaktører og virksomheder. Vi ønsker aktivt at bidrage til det lokalsamfund, vi er en del af, og samtidig give vores gæster en autentisk oplevelse af Odense.
Vores lokale samarbejder møder du mange steder på hotellet. Du kan eksempelvis besøge Odense Havn og nyde saunagus hos vores gode venner fra HeatSpace, opleve de ikoniske lamper fra Le Klint overalt på hotellet, nyde te fra odenseanske Téta i restauranten eller lægge mærke til de friske og smukke blomster fra Allestedlund.
Hotel Odeon er en stolt del af Strawberry Hotels – en nordisk hotelkæde, hvor bæredygtighed, kvalitet og gæstfrihed går hånd i hånd.
Som gæst hos os betyder det, at du bliver en del af et større fællesskab med mere end 225 hoteller i hele Norden – og at du kan nyde godt af fordele gennem medlemskab i Strawberrys loyalitetsprogram.