• DK
  • Hotel
    • Værelser
      • Standardværelse
      • Luxværelse
      • Deluxeværelse
      • Suite
      • Handicapværelse
    • Tilbud
      • Påskeferie-tilbud 2022
      • Weekendophold
      • Tilbud Heartland Festival
      • Tilbud Odense Sommerrevy
      • Golf-/padeltennis-tilbud
      • Luksusophold med gourmetmiddag
    • Om os
      • Beliggenhed
      • Bæredygtighed
      • Personalet anbefaler
      • Personalet anbefaler – Vinterferie
      • Hotel-firmaaftaler
    • Faciliteter & services
    • 3D tour
    • Vælg din pude
    • Gavekort
  • Restaurant
    • Reservér bord
    • Menu
      • Menukort
      • Barkort
      • Ølkort
      • Kulturmenu
    • Brunch på H.C.
    • Festarrangement
      • Fest
      • Brunch
      • Private Dinner
    • Åbningstider
  • Møder
    • Mødelokaler
      • Mødelokale 1
      • Mødelokale 2
      • Mødelokale 3
      • Mødelokale 4
    • Mødepakker
    • Grundplan
    • 3D tour
    • Video- og hybridmøder
  • Kontakt
    • Find vej
    • Mød teamet
    • Ofte stillede spørgsmål
    • Vision
    • Ledige stillinger
  • Parkering
  • COVID-19
  • DK
Book nu

Personalet anbefaler

Eventyrlige Odense er spækket med oplevelser! Har du som besøgende svært ved at finde ud af, hvor du skal starte? Vores skønne personale her på Hotel Odeon kender hver en millimeter af byen. Hvor spiser du den bedste is? Hvor kan du nyde byens grønne natur? Hvilke museer er bare et must-see? Her kan du læse vores bud:

 

Caroline anbefaler

Odense Aafart
Skal jeg lave noget rigtig sommerligt, så finder du mig med garanti hos Odense Aafart. Jeg elsker at leje en vandcykel og tage turen ud mod Skovsøen. Det er en smuk og idyllisk tur – og virkelig en god måde at bruge et par timer sammen på. Sørg for at tage lidt drikkelse og en sandwich med på turen. Det gør den ekstra hyggelig.

Byens bedste is
Ingen sommer uden is! Jeg foretrækker at gå en tur ud til Skovsøen langs Odense Å. Så har jeg virkelig gjort mig fortjent til en stor isvaffel. Jeg plejer at få mig en is ved rundkørslen, fordi ishuset her har en brownie-is, der er ubeskrivelig god.

Bliver du inde i midtbyen, så har ParadIS altid et helt fantastisk udvalg af lækre is. Og så har de altid lidt anderledes smage, end du er vant til – f.eks. jordbærtærte.

Sjov for alle aldre
Skal jeg tilbringe dagen sammen med mine niecer og nevøer, så tager vi altid i Odense Zoo. Her er virkelig noget for alle – og alle aldre! Børnene synes altid, det er sjovt at klappe en ged, pludre med kalkunerne og få ansigtsmaling, så de ligner en af havens farlige løver.

God mad og højt til loftet
Når mine venner og jeg har lyst til at tage et fedt sted hen, hvor der er højt til loftet og god stemning – så er Storms Pakhus altid stedet for os. Her får du et stort udvalg af lækker street food, gode drinks og indimellem har de også arrangementer som f.eks. banko – det er supersjovt at deltage i.

Står menuen på sushi, så er mit favoritsted uden tvivl Koi. Det er simpelthen så lækkert, og du er ikke i tvivl om, at alt er lavet med kærlighed.

 

Anne anbefaler

Skønt naturområde for store og små!
Jeg besøger ofte Stige Ø med min familie. Stige Ø er en naturlig oase med et bakket landskab, rigt dyreliv og en skøn legeplads med en forhindringsbane for børn. Oftest spiser vi vores hjemmesmurte madpakker i madpakkehuset, men der er også mulighed for at købe en lækker is i ishuset. Stige Ø er perfekt til aktiviteter – samt til afslapning i det høje græs.

Aktiv park i midtbyen
Skt. Jørgens Parken er klart et besøg værd. Her finder du en skaterbane med plads til at udfolde sig på rulleskøjter, løbehjul og skateboard. Her er også en god legeplads og en fodboldbane. Parken er bestemt et besøg værd, hvis de mindste skal have brændt en masse krudt af.

Stien langs Odense Å er at finde lige ved siden af parken – den byder på en smuk gåtur til eller fra Odense centrum.

Den eventyrlige have – med skuespil!
I Eventyrhaven kan man hver dag i sommerferien deltage i H.C. Andersen Paraden. Her vises et skuespil med 24 af H.C. Andersens eventyrlige eventyr på kun 24 minutter. Skuespillet er helt fantastisk og får de varmeste anbefalinger herfra.

Odense i regnvejr?
Ikke noget problem! Du kan altid låne en af hotellets paraplyer til din tur. Og heldigvis er der mange indendørs attraktioner i eventyr-byen.

 

Morten anbefaler

Hyggelige Munke Mose
Trænger du til en tur i byens grønne oase, så kan du snildt bruge et par timer på at trisse rundt ad stierne i Munke Mose. Her er fyldt med hyggelige kroge, hvor du kan sidde og slappe af, og der er også en skøn legeplads i midten af mosen. Er du til en lidt længere gåtur, så er turen ud til Skovsøen helt fantastisk. Køb en is eller en kop kaffe, og tag herefter turen langs åen ind til midtbyen igen.

Kunstmuseum Brandts
Her kan du opleve skiftende udstillinger med klassisk og moderne kunst, fotografier og film. Museet er altid et besøg værd. Der er blandt andet en sanseudstilling, som kan være med til at fordrive en time eller to hos børnene. Og som bonus er Brandts gratis for børn 0-17 år.

Maskiner for store og små
Jernbanemuseet er det perfekte sted for børn fra 2-100 år. Så uanset om du er lille og elsker maskiner, eller ældre og elsker maskiner, så er museet helt sikkert for dig. Du kan opleve mange gamle maskiner, som du kan komme helt tæt på og gå rundt inde i.

Eventyrligt slot
Egeskov Slot er en oplevelse, der virkelig er pengene værd. Her er aktiviteter og udstillinger for hele familien. Egeskov har den skønneste have, og det er virkelig hyggeligt at gå på opdagelse på slottet. Det kan være en god idé at tage en madpakke med, da der kan være travlt i restauranter/caféer omkring slottet.

Er du vild med dyr?
Uanset om du er vild med dyr eller bare interesserer dig en smule for vores pelsede venner, så er Odense Zoo en stor oplevelse. Du kan blandt andet gå igennem forskellige kontinenter. Det er virkelig gennemført og utrolig hyggeligt.

Smuk arkitektur
Som fraflytter fra det jyske bibelbælte, så kan jeg kun anbefale en tur i Odense Domkirke. Du får smuk arkitektur og en skøn historie med på vejen.

Oplevelser på Odense Havn
Der sker rigtig meget nede på Odense Havn. Er du sulten, så er der altid noget for enhver smag på Storms Pakhus. Du kan også slentre en tur langs vandet, hvor der ofte er aktiviteter som SUP yoga. Trænger du til et dyp i varmen, så er havnebadet det helt perfekte sted.

 

 

  • Hotel Odeon
  • info@hotelodeon.dk
  • +45 65 42 05 00
  • Odeons Kvarter 11
  • 5000 Odense C
  • Cvr.: 71172112
Tripadvisor Persondatatilladelser