Hos Hotel Odeon driver vi hotel med omtanke – for vores gæster, vores medarbejdere og for den verden, vi er en del af.
Ansvarlighed og bæredygtighed er for os ikke bare et projekt, men en måde at tænke og handle på, som præger alt fra vores hverdag i receptionen til vores samarbejde med lokale partnere.
I 2023 blev vi tildelt den internationale Green Key-certificering – en anerkendelse af vores arbejde for at skabe en mere miljøvenlig og ansvarlig hoteloplevelse. Det er vi stolte af, og det motiverer os til hele tiden at finde nye, klogere måder at gøre tingene på.
Vores klimavenlige sedumtag opsamler regnvand og aflaster byens kloaksystem – samtidig med at det skaber et grønnere bymiljø, der summer af liv.
På taget finder du også vores solceller, som dækker op til 20 % af hotellets elforbrug.
Hele 90 % af hotellets belysning er LED, hvilket betyder, at vi bruger langt mindre energi – faktisk op til 80 % mindre end traditionelle pærer.
Små ændringer kan gøre en stor forskel.
I vores værelsesgange og fællesområder ligger tæpper fremstillet af genbrugte fiskenet, og på værelserne finder du vandkarafler i stedet for plastflasker, så vi sammen kan mindske brugen af engangsplast.
Vi samarbejder med Papirværk – en lokal virksomhed i Odense, der genanvender papiraffald og skaber nyt papir af det. Alt vores papir bliver samlet, afhentet og genbrugt, så intet går til spilde.
Vi genfylder sæbedispensere i stedet for at have engangsprodukter og sørger for, at ting, vi ikke længere bruger, bliver doneret eller genanvendt, så andre kan få glæde af dem.
I Restaurant H.C. by Meyers skaber vi bæredygtige og økologiske madoplevelser i tæt samarbejde med vores kolleger.
Maden er tilberedt med respekt for råvarerne, og vi har altid fokus på at minimere madspild gennem omtanke og planlægning.
I køkkenet sørger en effektiv affaldskværn for, at organisk affald bliver håndteret hygiejnisk og miljømæssigt forsvarligt.
Overalt på hotellet – og også på vores 234 værelser, finder du affaldssortering, fordi vi ved, hvor vigtigt det er, at det, der kan genbruges, faktisk bliver genbrugt.
Vi samarbejder med lokale leverandører, aktører og ildsjæle, der deler vores værdier om ansvarlighed, fællesskab og vores mission om at give videre til lokalmiljøet.
Samtidig deltager vi i projekter og case-studies med studerende – en del af vores sociale ansvarlighed og støtte til næste generation.
Hotel Odeon er et inkluderende hus – både for medarbejdere og gæster.
Vi arbejder for, at alle kan føle sig velkomne og trygge hos os, uanset baggrund eller behov.
Derfor har vi fokus på tilgængelighed for alle – også gæster og personale med handicap eller funktionsnedsættelser.
Vi støtter grøn og aktiv transport gennem vores Bike & Hike Friends-initiativ.
Her kan du som gæst fylde vandflasken gratis, låne vores toiletter og få inspiration til bæredygtige oplevelser i lokalområdet.
For os er bæredygtighed og ansvarlighed en rejse. Vi lærer hele tiden nyt, vi lytter, og vi justerer vores praksis, når vi kan gøre det bedre. Det handler ikke om at være perfekte – men om at tage ansvar, skridt for skridt, med hjertet det rette sted.