Beliggenhed
Hotel Odeon ligger i centrum af Odense få minutters gang fra banegården. Som gæst hos os er du tæt på både shopping, restauranter, seværdigheder og Odenses mange hyggelige gader og stræder.
Du finder hotellet midt i det hyggelige H.C Andersen kvarter, hvor du kan gå på opdagelse i eventyrdigterens fortid, der nærmest er et eventyr i sig selv.
Besøg vores skønne nabo, Odenses allerstørste oplevelses-attraktion, det nye H.C. Andersens Hus – en helt ny type museum. Her kan du opleve H.C. Andersens fantastiske fortællinger på en helt ny måde – med lyd, lys, billeder og arkitektur. Fantasien bliver sat i spil – både i den fantastiske have og det underjordiske museum. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af.
Odenses nye letbane går lige til døren, så du hurtigt og nemt kan komme omkring og udforske byens mange muligheder. Tag ét skridt ud af en af vores indgange – så befinder du dig på ODEON St. Herfra kan du f.eks. sætte kursen mod Odense Stadion og aktivitetshuset G.A.S.A. i Bolbro, og hvis du har et ærinde på Syddansk Universitet, så går letbanen også lige til deres hovedindgang.
På kortet herunder finder du et udvalg af, hvad Odense by tilbyder – hvis du vil se endnu mere og holde dig opdateret på de nyeste begivenheder og tilbud, så har Visit Odense en fuldt opdateret oversigt.
Her kan du se, hvad personalet på Hotel Odeon anbefaler: